Aer Lingus mister topledelse

Aer Lingus’ koncernchef Willie Walsh og to andre direktører forlader det irske flyselskab til maj næste år. Udover koncernchefen stopper også selskabets daglige direktør samt dets finansdirektør. Aer Lingus har ikke oplyst årsagen til at trioen træder tilbage. De tre søgte tidligere i år den irske regerings tilladelse til et såkaldt management buyout.



Aer Lingus, der var tæt på konkurs efter 11. september 2001, er blevet relanceret som lavprisselskab ved at fjerne 30% af omkostningerne og hver tredje ansatte, skriver Reuters.



Aer Lingus genåbnede tidligere i år ruten mellem Dublin og Københavns Lufthavn, som flyves tre gange om ugen.



AER LINGUS TILBAGE I GDS

Efter at have prøvet at spare ved ikke at være i to GDS-bookingsystemer, Galileo og Sabre, er Aer Lingus nu tilbage i dem.

Skrevet af