55 pct. af de 1011 adspurgte har svaret, at de i høj grad eller nogen grad ville være tilbageholdende med at vælge en ferie til et muslimsk land. Kun 35 pct. siger, at de slet ikke vil være tilbageholdende med at holde ferie i et land med en muslimsk befolkning.
De unge mellem 18 og 29 år er mindst bekymrede, mens folk i 60’erne er mest skeptiske over for muslimske rejsemål.
MEGAFONs måling er lavet i dagene 23.-26. januar 2007.
Den viser også, at det især er Dansk Folkepartis vælgere, som ville være tilbageholdende med at besøge muslimske lande på en ferierejse.
Danskere, der sætter kryds ved regeringspartierne V og K eller Socialdemokratiet, er stort set enige med hinanden og tegner den gennemsnitlige holdning til spørgsmålet, mens vælgere hos De Radikale, SF og Enhedslisten har færrest forbehold over for muslimske feriemål.

STANDBY.DK Nyt om rejser

