SAS udfordrer sikkerhedsmyndigheder i lufthavnene

Stockholm,

Det skal være sjovt og ikke belastende at flyve med SAS i fremtiden. Tiden i lufthavnene skal minimeres mest muligt, og så skal vi tilbage til de gode gamle dage med god service, god mad – og et rigtigt måltid på en lang flyvning fra København til Bergen – eller Stockholm for den sags skyld.



Det var blot en af den stribe af nyheder, som flyselskabet rullede frem med ved pressemødet i går i Stockholm samtidig med, at den ny koncernchef Matts Janson skulle præsentere både sig selv og årsresultatet – og se lidt fremad.



Sammen med en række nøglemedarbejdere præsentere han absolut mange detaljer, som var værd at lægge mærke til, hvis man tænker både på selskabets fremtid, men også på passagernes velbefindende.



Sikkerhedstjek er i dag noget af den mest irriterende hurdle for enhver flyrejsende, og igen og igen må man give Københavns Lufthavns chef Niels Boserup ret i, at det er gået helt over gevind.



Nu udfordrer SAS ved at gå videre med det, der startede som en prøve i Københavns Lufthavn, nemlig “fast track” for business passagerer og economy flex. Det eneste sted, hvor systemet for alvor fungerer er i København. Stockholm skal forbedres, og så kommer der yderligere 14 lufthavne i Europa, som får “fast track” adgange for selskabets kernekunder. En særdeles dyr investering, men vigtigt i konkurrencen med andre, som ikke rigtigt har haft blik for den sag endnu.



I det hele taget var det noget af en gavebod i går over for business kunder. Der kommer mad igen på skandinaviske ruter, der bliver en klar forbedring i udbud af maj og vine, og dyne af andre fordele. Korts sagt: mere værdi for pengene. Ekstra bagage, mere plads på bedste klasser, supermoderne ligge-ned-stole på samtlige oversøiske fly fra maj.



Til gengæld fik aktiekurserne et helt overraskende knock out fra analytikere. Det kunne der godt være andre meninger om. Læs Fredagsklummen “brems og speed op på samme tid” – kl. 12

-ejv

Skrevet af