SAS formand parat til fusion

Midt i genrejsningen af SAS med fokus på kun luftfart og over 3.000 nedlagte job over de næste to år, melder formanden Fritz Schur (foto) nu ud, at han personligt synes, at en fusion eller et salg ville være godt, hvis det kan ske under de rigtige betingelser.



Det sker i dag i et interview i Jyllands Posten, hvor han endda tilføjer, “at det ville være en genial ide for alle, også for dem der måtte give et bud på SAS eller gå i fusion.”



Problemet nu og her er blot , at der i øjeblikket ikke laves ret mange fusioner på grund af finanskrisen. “Ingen har lyst til at fusionere med et kæmpe underskud i SAS,” tilføjer han.



Ved regnskabsaflæggelsen forleden sagde SAS-ledelsen, at der med Core SAS er åbnet muligheder, men indtil videre går man alene. “Og der er ingen varme linier i øjeblikket,” hed det også.



Der er ingen kommentarer nu og her, hverken fra finansminister Lars Løkke Rasmussen, der bestyrer den danske andel af SAS og står foran nyt aktieopkøb. Og heller ikke fra SAS-ledelsen.




Skrevet af