CPH viser hittegods på internettet

Københavns Lufthavn har oprettet en ny service på sin hjemmeside, CPH.dk, hvor glemsomme passagerer kan se, hvilke genstande der er fundet i lufthavnen de seneste 30 dage. På årsplan glemmer lufthavnens over 18 millioner passagerer ca. 11.000 genstande – fra mobiltelefoner til stokke og armproteser.



Dagligt indleveres 20-30 genstande af passagerer eller lufthavnens ansatte fra fx. toiletter, transitområdet, sikkerhedskontrollerne osv. Afdelingschef for CPH’s Serviceinformation, Marie-Louise Lotz, siger:




”Vi får dagligt mange opkald fra passagerer, der har glemt eller tabt noget i lufthavnen. Forleden fik vi et 26 tommer farvefjernsyn – men mobiltelefoner er klart det, vi oftest får indleveret – og vi dagligt finder ejermanden til 3-4 ting. Og for 150 kroner plus porto er det nu muligt at få eftersendt det glemte.”

Skrevet af