VisitDenmark har styr på den tyske turisme

Af Bruno Bedholm,

Markedschef for VistDenmark Tyskland



Kære Jørn Henrik Jørgensen,



Tak for den interesse du viser VisitDenmarks arbejde med at markedsføre Danmark i Tyskland i din kommentar forrige fredag. Vi vil ønske, at du deler vores interesse i den danske kystferieturisme på samme måde, som du deler vores interesse i det tyske marked.



Kystferieturisme er stadig langt det største og vigtigste forretningsområde for dansk turisme i Tyskland, og vore undersøgelser viser, at de tyske gæster i Danmark er yderst tilfredse med de oplevelser som blandt andet feriehusprodukterne i Danmark kan tilbyde. Det er derfor det netop giver god mening, når dansk turisme investerer i markedsføringen af kystferieturismen på det tyske marked.



Dansk turisme og VisitDenmark strategi på det tyske marked har to spor. Ikke alle tyske børnefamilier bliver i de nye tyske feriebyer. Det største antal potentielle turister af de knapt 13 mio. tyske overnatninger kommer stadig fra gruppen af børnefamilier. Dem kan vi naturligvis ikke blot ignorere, da det også er dem, der står for den største opholdslængde og de største rejsegrupper.



Derimod er vi ikke så langt fra hinanden i opfattelsen af den konkurrencesituation, som Danmark i snart ti år har haft fra andre destinationer, herunder de nye forbundslande i Tyskland. Derfor hviler dansk turismes og VisitDenmarks markedsføringsstrategi på det tyske marked også på de to spor.



Det ene spor af går ud på at fastholde de mange børnefamilier i høj- og skuldersæsonen, som finder de unikke danske feriehus- og campingoplevelser attraktive. Det andet spor går på at tiltrække de voksne par uden børn gennem udviklingen af skulder- og lavsæson, fordi det – som du også argumenterer for – er i denne målgruppe væksten på det tyske marked befinder sig.



Det er selvfølgelig beklageligt, hvis den ene del af en stor satsning som denne så kommer til at synes nyttesløs. Men faktum er, at aldrig før blevet satset så massivt i ombygninger af feriehuse i Danmark som nu, fordi vi i dansk turisme og VisitDenmark ved, at det er det, der efterspørges.



”VisitDenmark kan med partnere som Campingrådet, Horesta, Danhostel og Feriehusudlejernes Brancheforening i dag tilbyde turisterne danske standardferiehus, som ikke adskiller sig meget fra det vi selv efterspørger i vores egen hverdag med hensyn til komfort og luksus ,” siger direktør i Feriehusudlejernes Brancheforening Johan Norden.



Derfor er vi i VisitDenmark sammen med dansk turisme enige om, at en kombineret strategi, der tilgodeser både den store målgruppe af børnefamilier og den voksende målgruppe af voksne par er den rigtige måde at bruge pengene på i markedsføringen af Danmark i Tyskland.

Skrevet af