Forkert oplysning om lovforslag om SAS’ kinesiske kabineansatte



Et eller andet sted er startet en oplysning om, at SAS skulle være interesseret i at have flere udenlandske kabineansatte til udenlandsk løn om bord i flyene, end de få kinesere, der i dag er ombord mellem Beijing og København.



Det har SAS ikke, og forlydender om, at integrationsminister Birthe Rønn Hornbech skulle være på vej med et lovforslag, som tillader helt op til 50 procent, blev allerede i går afvist af ministeren, som går efter et meget begrænset antal.



Det er også hvad SAS ønsker, kun på langtrækkende flyvninger, hvor sprog og kultur kan være meget forskellig i forhold til Skandinavien. Typisk Kina, Japan og Indien i det nuværende og kommende rutenet.



I lovforslaget opereres med flyvninger over fem timer. Det kan meget vel ryge op på syv timer for at undgå misforståelser.

Skrevet af