HORESTA ønsker røgfrie barer og restauranter

Danmark skal følge efter bl.a. Norge, Irland og New York og indføre totalt rygeforbud på barer og restauranter, siger HORESTA’s næstformand.



En ny rapport fra Arbejdsmiljøinstituttet konkluderer, at op til ti medarbejdere på danske cafeer og restauranter hvert år dør som følge af passiv rygning. Det har fået HORESTA til radikalt at skifte holdning.



”Vi ønsker et rygeforbud gennem lovgivning. Som arbejdsgivere er det vores opgave at sikre vores medarbejdere et sundt og godt arbejdsmiljø,” siger Allan Carlsen, næstformand i HORESTA og formand for brancheorganisationens arbejdsmiljøudvalg.



Rapporten fra Arbejdsmiljøinstituttet viser, at mekanisk udsugning er virkningsløs. Et rygeforbud skønnes dobbelt så effektivt som de mest vidtgående rygerestriktioner, og erfaringerne fra udlandet med rygeforbud viser ingen økonomisk effekt eller fremgang.

Skrevet af