Ny søgemaskine til lavprisfly

Det svenske it-selskab Octa Travel LCC har netop præsenteret Skandinaviens første bookingside for lavprisfly. Siden rummer en masse lavprisflyselskaber som f.eks. Sterling, Nordic Airlink og Gotlandsflyg, og idéen er at kunne finde det billigste lavprisselskab med en enkelt søgning, uden at skulle ind på de respektive selskabers hjemmeside. Hos Sterling glæder man sig over den aftale, man for nyligt indgik med Octa Travel, og markedschef Alexandra Rundström ser en fordel for Sterling i at være repræsenteret i den nye lavpris-søgemaskine, da Sterling for eksempel ikke kan bookes via de traditionelle bookingsystemer som f.eks. Amadeus.
Hos rejsebureauerne i Sverige har hjemmesiden fået en varm modtagelse, og flere lavprisselskaber står klar til at indgå aftale med den nye lavpris-søgemaskine. Flere informationer kan findes på www.octagroup.com

Skrevet af