Københavns Lufthavn gør mere for kvinder

Med restauranter og cafeer har Københavns Lufthavn ca. 60 salgssteder. Posthuset lukkede efter ny huslejeforhøjelse og sidste år – i dag er der også butik på det sted.



”Vi har fået 10 % flere butikker og salgssteder de seneste år, bl.a. Danmarks største 7-Eleven mellem Terminal 2 og 3. Lufthavnens nye australske ejere følger vore planer om at opdatere sortimentet, bl.a. til de kvindelige rejsende,” siger Henrik Busch til Take Off og tilføjer:



”Kvinder udgør nu 44 % af lufthavens passagerer, dét tal er de seneste 5-8 år steget fra 34 % til altså 44 %. Dels er det forretningskvinder, men også kvinder som rejser sammen på fx. småferier.”



Blandt de nye butikker i lufthavnen er Maersk Airs tidligere billetkontor i Terminal 3 omdannet til butik. Men næste år bliver den til en cafe når Metroen kommer til lufthavnen.



Blandt nyhederne i lufthavnens transithal er Gant- og Sand-butikker, en butik med ure og briller, dametøj fra Esprit ligesom butikken med rav-smykker er vendt tilbage.



Lufthavnens butikker omsætter for to milliarder kr. om året, heraf står delvist toldfrie Nuance for 750 mio. kr.

De tre mest købende nationaliteter i lufthavnen er nordmænd fulgt af danskere og islændinge.



I gennemsnit har en passager i lufthavnen 71 minutter, cirka halvdelen er transitpassagerer. Pristjek sikrer, at lufthavnens prisniveau ikke er højere end i København down town.



HB

Skrevet af