SAS aktiens afventende kurs

På torsdag holder SAS pressemøde om fortid og fremtid i forbindelse med Q 400-flyene. I fredags solgte flyselskabet sine 55 procent i spansk handlingsselskab. Det gav ca. 400 mio.kr.. Mon ikke det ender med at svare meget godt til tabet med Q 400 flyene, hvordan det så end beregnes?



Aktien afventer også passagertal for september på fredag, men dem kan man af fornævnte grunde ikke lægge meget i.



Aktien marcherede derfor på stedet i København, faldt med en enkelt procent i Norge og steg med en halv procent på børsen i Stockholm.



Ude i Europa steg Air France/KLM med 4,6 procent. Måske for at indhente noget af det tab på op mod 20 procent tidligere i år. Lufthansa stod næsten stille med en fremgang omkring en enkelt procent. Det samme med Finnair, mens British Airways gik godt tre procent frem i forventning om kommende styrke i Terminal 5 og med nye storindkøb af fly.



Overordnet for alle flyselskaber. Dollaren er rekordlav, brændstofprisen rekordhøj. Også en march på stedet.

-ejv


Skrevet af