Efter over 40 år i rejsebranchen går 65-årige Yvonne Schiedel Halphen, leisure sales manager hos Hertz Biludlejning, på pension. Hun afløses af Rasmus Borup Dahl (foto).
Ved afskedsreceptionen i eftermiddag kan der også hilses på hendes afløser, Rasmus Borup Dahl, der de seneste 4 år har været Nordic Inbound Manager hos Hertz. Han har tidligere været Account Manager hos BCD Travel samt projektmanager hos ProCon.
Receptionen er mellem kl. 15 og 17 i Buens mødelokaler på Vesterbrogade 6D, 5 sal, i København.
Yvonne Schiedel Halphen er også formand for den danske Discover America-komite. Komiteen vælger ny formand på næste generalforsamling.
Tagget med: BCD Travel Hertz