DRF informerer om det juridiske i forbindelse med SAS’ problemer





Den nuværende situation kan deles op i to dele, hedder det fra DRF:

Pakkerejser og Flight Only



Vedrørende pakkerejser.

Har bureauet solgt en pakkerejse til de berørte passagerer, skal Pakkerejselovens regler naturligvis overholdes, fx kompensation for mangler, samt behørig assistance til nødstedte.

Men passagererne har ikke ret til erstatning, da den nuværende situation skyldes uforudseelige og udefrakommende omstændigheder, hvilket understreges af, at Statens Luftfartsvæsen har udstedt flyvningsforbud for den pågældende flytype.



2. Vedrørende flight only.



De rettigheder, passagerne har efter Forordning 261/04 (”Denied Boarding Forordningen”), udelukkende påhviler det berørte luftfartsselskab at opfylde, da reglerne ikke omfatter rejsebureauer overhovedet.



Derefter skal det gøres klart, at den nuværende situation med totalt flyveforbud falder ind under kategorien ”usædvanlige omstændigheder, hvorfor passagerer, der har en reservation til et af de påvirkede fly ikke er berettigede til ekstraordinær økonomisk kompensation efter Forordningen.



Dette ses med al tydelighed af Statens Luftfartsvæsens praksis for denne type sager, samt det faktum, at der er udstedt et direkte forbud mod flyvning.



Det skal dog indskærpes, at flyselskabet stadig har de resterende forpligtigelser, der følger af samme regelsæt, herunder pligten til at drage omsorg for deres passagerer samt re-route dem.



Rejsebureauet:

Såfremt salgsbureauet alene har optrådt som formidler (agent) for et luftfartsselskab, påhviler ansvaret for rejsen/flyvningen udelukkende luftfartsselskabet.



Salgsbureauet/agenten skal dog stadig være den nødstedte passager behjælpelig med at viderebringe klagen til luftfartsselskabet, og efterfølgende kommunikation med samme. Passageren har, af samme årsag som nævnt ovenfor, heller ikke her ret til erstatning, grundet situationens særlige karakter, oplyser Danmarks Rejsebureau Forening.




Skrevet af