Visit Århus vil lokke spaniere og italienere til byen

Turistorganisationen Visit Århus vil forsøge at lokke de sydeuropæiske rejsende til byen, fordi svenskerne og nordmændene svigtede sidste år.



I 2006 faldt antallet af hotelgæster fra Sverige og Norge med næsten 20 procent.



Derfor vil Visit Århus nu forsøge at lokke italienerne og spaniere til byen, siger turistdirektør Jørgen Hansen til P4:



– Vi har jo fået nogle spændende lavpris-flyruter til både Tirstrup og Billund, som flyver fra byer, vi aldrig har tænkt på før. Det gælder både Pisa i Italien, Barcelona i Spanien og Dublin i Irland. Derfor overvejer vi nu at gøre en særlig indsats i forhold til Sydeuropa, siger han.



De seneste år har Århus samarbejdet med Ålborg om reklameindsatsen overfor nordmænd og svenskere, men det samarbejde afbryder Visit Århus nu.



– Det har været godt for Ålborg, men skidt for os, så derfor vil vi ikke fortsætte samarbejdet. Når vi går ind på det svenske marked vil det derfor alene være for at markere Århus, siger Jørgen Hansen.


Skrevet af