SAS uden skyld i ulykker, mener SLV

Det har ikke fået Statens Luftfartsvæsen til at ryste på hånden omkring myndighedens frifindelse af SAS i de to ulykker i Aalborg og Vilnius selv om anklagemyndigheden i Stockholm har indledt en forundersøgelse af, hvorvidt SAS har bragt andres liv i fare, skriver business.dk.

”Alt peger entydigt på, at der er en designfejl ved flyet. Altså en svaghed i konstruktionen, som ikke har noget med SAS’ måde at flyve eller vedligeholde flyet at gøre. Fabrikanten har påtaget sig ansvaret”, siger SLV’s kommunikationschef, Thorbjørn Ancker, til Ritzau.

”I Statens Luftfartsvæsen har vi intet hørt fra den svenske anklagemyndighed. Vi kender intet til baggrunden og vi ved ikke, hvad det er for en lovgivning, der kunne være overtrådt”.

Skrevet af