Debat: Dansk Fri Ferie starter indsamling til Stig Ellings løgnedetektor

Af direktør og medejer af Dansk Fri Ferie, Peter Anker Jensen



At Stig i går, tirsdag, udtalte til Take Off, at han er ”bekymret for Jahn (Schapiro, red),” er topmålet af arrogance når vi samtidig så både Star Tour og Apollo her i juli sælge charterrejser ned til 2.990 kr. – betydeligt under netto-produktionspris (produktionspris – minus direkte relaterede markedsføringsomkostninger).



Der hersker overhovedet ingen tvivl om, at det totale salg af rejser ud af Danmark er faldende. Og da slet ikke de 30 – 35 % over sidste år, Stig Elling ofte har udtalt sig om. Et kig i IATA’s statistikker viser det tydeligt.



At charterbranchen så ikke er så påvirket af det som resten af branchen er også en kendsgerning. Det skyldes naturligvis, at charterbranchen har indkøbt flysæder på forhånd til fast pris.

Men bare vent og se, når de reelle flypriser slår igennem i charterbranchen vil den også få drøje hug.



Det er beskæmmende gang på gang at høre Stig Elling udtale sig på vegne af ”hele rejsebranchen” – en branche som han gang på gang har demonstreret, at han ikke ved særlig meget om.



Hatten af for Jahn Schapiro – som gider tage bladet fra munden.


Skrevet af