I biffen med sine hurtigste gæster

Apollo tilbyder i samarbejde med EuropAssistance Rejseforsikring, at kunder der bookede deres sommerrejse tidligt, nu kan komme i biografen og se den nye danske film, ”Flammen & Citronen” – som først får premiere sidst i marts.



Apollos gæster skal se filmen ved særarrangementer i Århus og København – i København, fortæller filmens instruktør, Ole Christian Madsen, om arbejdet med filmen.



Mads Mikkelsen og Thure Lindhardt har hovedrollerne i den ca. 50 mio. kr. dyre film – som baserer sin handling på autentiske hændelser fra modstandsbevægelsens i Danmark under 2. Verdenskrig.



De 1.500 Apollo-gæster får besked direkte fra Apollo om den forestående biftur.



Flammen & Citronen foregår i 1944 i det besatte København og handler om modstandsfolkene ”Flammen” (i virkeligheden Bent Faurschou-Hviid og spillet i filmen af Thure Lindhardt) og ”Citronen” (i virkeligheden Jørgen Haagen Schmith – og spillet i filmen af Mads Mikkelsen). De var medstiftere af modstandsgruppen Holger Danske.



Filmen er optaget i København, Prag og Berlins Babelsberg-studier.


Skrevet af