Lavprisselskaber klar til opgør med Air France

Lavprisselskabet EasyJet vil på fredag indlevere en stævning til en fransk domstol, hvor selskabet gør gældende, at de franske myndigheder ikke optræder fair ved tildeling afslots. EasyJet mener at have konstateret, at det nationale flyselskab Air France bliver ulig bedre behandlet end andre flyselskaber, hvilket bl.a. vil blive søgt dokumenteret med fremlæggelse af, hvordan slots er fordelt på storlufthavne som Orly og Charles de Gaulle. Her fik Air France tildelt en lang række slots, som blev ledige efter nogle mindre franske flyselskabers konkurs. Men Air France udnytter ikke de mange slots. EasyJet, som bl.a. har stor succes på en lufthavn som Nice, fik kun få og dårlige slots, selvom lavprisselskabet kan dokumentere, at de ville have udnyttet de start- og landingstider, der blev søgt om.


Også Ryanair er på banen i Frankrig, og oplyser, ar man for øjeblikket forhandler med to franske lufthavne om at oprette en fransk hub. ”Valget vil komme som en stor overraskelse for Air France, da der ikke har været problemer med at finde de nødvendige slots” fortalte Ryanair-chef Michael O’Leary tirsdag under et besøg i Paris.


(Børsen d. 12.05.2004

Skrevet af