Så må vi jo fryse…



Teknik- og Miljøforvaltningen i København er kommet frem til, at der cirka bruges 240 gasvarmere og 750 elvarmere på fortovene foran de københavnske restaurationer. Det svarer til 1.150 ton CO2 årligt, skriver 24 Timer.



Og det er for meget, mener enhedslistens medlem af Teknik- og Miljøudvalget, Morten Kabell. Han vil derfor stille et forslag om et totalforbud mod udendørs opvarmning.



Jan Laursen (bill.), formand for restaurationsejerne, Horesta, ryster på hovedet.



»Fortorvsvarmere forurener så lidt, at det er helt vanvittigt, at kommunen endnu en gang overfokuserer på os i stedet for at fokusere på de virkelig store forureningssyndere – såsom industrien,« siger Jan Laursen.



Den samlede CO2-udledning fra udendørsopvarmning i København udgør 0,2 procent af de 490.000 tons CO2, som Københavns Kommune har lovet at reducere inden år 2015.

Skrevet af