Vores vedligeholdelsesprogram er godt nok









De hollandske efterforskninger af flyulykken i Amsterdam fokuserede i går på eventuelle tekniske mangler, og om det fly, der forulykkede, i forvejen har haft problem med flaps.



Turkish Airlines svarede omgående, at flyet har gennemgået det store check helt efter bogen. C check i oktober, og et nyt check 19. februar, og et kort eftersyn 23. februar, da piloterne rapporterede om problemer. En enkelt del blev udskiftet.



Derefter har flyet foretaget en række starter og landinger uden problemer, og tyrkerne har været i tæt kontakt med Boeing hele tiden, fordi man naturligvis vægter sikkerheden meget højt.



Der var to piloter i funktion og en tredje på optræning. De omkom alle ved ulykken.



De hollandske myndigheder siger nu, at “de sorte bokse” vil blive nøje gennemgået og et mere fyldestgørende svar forhåbentligt kan komme i næste uge.


Skrevet af