Lufthansa lurer på opkøb

Lufthansa er et velhavende flyselskab med penge nok til at opkøbe flyselskaber for næsen af kapitalfonde, hvis det skulle blive nødvendigt. Nu har tyskerne budt fire euro for en Iberia-aktie, hvilket er mere end amerikanske Texas Pacific, som også er bedste bud på køb af Alitalia.



ifølge Berlingske Business er det dog sandsynligt, at amerikanerne afgiver et endnu højere tilbud på Iberia.



Lufthansas præsident Wolfgang Mayhuber har tidligere udtalt, at man er parat til opkøb, når det er strategisk vigtigt. Forleden afviste han dog, at Alitalia udgør det rigtige valg for tiden.



I går sagde han til en Østrigsk avis, som spurgte om Austrian Airlines fremtid. “I øjeblikket er der intet i vente, og der skal to til.”



Iagttagere mener, han venter på et signal fra Wien, men det kommer næppe. Østrigerne vil gerne være sig selv og er gode partnere i Star Alliance, helt på samme måde som partneren i Nordeuropa, SAS.

Skrevet af