Copenhagen Island: København har fået sin egen Utzon

Hotellet, der forventes at åbne for gæster primo juni 2006, har en fantastisk placering på en nyskabt ø med adgangsbroer fra Kalvebod Brygge på Københavns Havnefront.

Arkitekt Kim Utzon er valgt med omhu til opgaven. Han har vist, at han formår at skabe bygninger, som giver stærke oplevelser af vand, lys og himmel på en blød og indbydende måde.

Copenhagen Island er et topmoderne hotel i lyst og ind- bydende skandinavisk og dansk design, med suveræn udsigt over havnen. Hotellet har, udover de 326 værelser, mødefacili- teter op til 90 personer, fitness room og business centre også en spændende restaurant og bar, The Harbour.

Beliggenheden er central i forhold til Fisketorvet Shoppingcenter og bare få minutters gang fra Tivoli og centrum.

Copenhagen Islands primære vartegn er et fantastisk 7- etagers glastårn, som i grundplan rummer hotellets sam- lingspunkt, lobbyen. Tårnet fungerer samtidigt som et spændende for- bindelsesled mellem hotellets to fløje og giver mulighed for gode kig til såvel havnen som byens tage, når gæsten passerer de svævende gangbroer.

Hotellets andet særlige vartegn er konference – og restaurantfløjen, der med sin vinklede beliggenhed på øen, giver den måske allerbedste vandoplevelse. Hotellets møde- og konferencefaciliteter indrettes med henblik på afholdelse af mindre og mellemstore, eksklusive møde- events.

På lige fod med gruppens øvrige hoteller bliver Copenhagen Island skabt med afsæt i Arp-Hansen Hotel Groups filosofi for hoteldrift: Et unikt hotel, i en unik bygning, med en unik beliggenhed.

Hotellet bliver indret tet i et flot, indbydende og funktionelt design. Copenhagen Island er udsmykket i dansk design fra kælder til kvist – også de special- designede, sejlformede sengegavle, der pryder alle værelserne. I hotellets konferenceafdeling vil gæsterne endvidere kunne opleve et mødelokale i Poul Henningsen-design.

Glastårnet udsmykkes af et unika glaskunstværk i 5 etager skabt af Lin Utzon, ligesom flere danske møbelklassikere har fundet vej til øen, eksempelvis Poul Volthers Corona-stol, Nanna Ditzels Icon-stol og ny-klassikeren Partner-stolen fra Erik Jørgensens Møbelfabrik.

Når Copenhagen Island slår broklappen ned og dørene op for de første gæster i begyndelsen af juni 2006, vil Arp- Hansen Hotel Group i alt råde over mere end 1775 værelser, hvorved Arp-Hansen Hotel Group konsoliderer sin position som Københavns største hotelgruppe med ca. 17 procent af den samlede værelseskapacitet i byen.

Skrevet af