50 år for Anette Price

Anette Price.

Anette Price.

FØDSELSDAG: Kommunikationsrådgiver Anette Price fylder 50 i dag. Virksomheden, som hun etablerede sidste efterår, tilbyder hoteller, restauranter og virksomheder i oplevelsesindustrien rådgivning i kommunikation.

Anette Price tog i efteråret 2013 efter 20 års virke i hotel- og restaurationsbranchen springet til ny karriere som selvstændig.

”Ud over det personlige engagement, er et godt og gedigent netværk altafgørende. Og jeg har med stor glæde erfaret, at det netværk, som jeg har været en del af i mange år, faktisk i dag er rigtig stærkt til stede, og det har været en utrolig positiv oplevelse for mig, slutter Anette Price.

I dag tæller Price Kommunikation en lang række kunder inden for både hoteller, restauranter og leverandører til branchen.

Anette Price har en lang karriere bag sig. Hun startede hos den engelske kemivirksomhed ICI, fandt fra 1994 fodfæste i hotelbranchen, hvor hun sidenhen har arbejdet hos Scandic, Comwell og Dragsholm Slot. Uddannelsesmæssigt har hun bl.a. en baggrund fra CBS og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Den runde fødselsdag markeres ved reception i dag, fredag, fra kl. 15-18 på Søbredden 32 i Gentofte.