På nettet i toget

Forsøget med trådløst internet i togene sker på strækningen mellem København og Korsør på udvalgte afgange i morgen- og eftermiddagstrafikken. I alt får 14 afgange dagligt internetdækning.

“Flere kundeundersøgelser har vist, at vores kunder efterspørger internetadgang, mens de rejser med tog. Ved at tilbyde servicen kan vi folde togrejsen ud til at blive mere end blot transport mellem a og b, fordi rejsetiden kan udnyttes mere effektivt. For vores mange tusinde daglige pendlere betyder det, at arbejdsgiveren bedre vil kunne acceptere, at rejsetid også kan være arbejdstid,” siger salgsdirektør i DSB Bjørn Wahlsten.

Det er TDC, der står for netværket i togene. Hvis pilotprojektet forløber efter planen, vil der komme internet på hovedstrækningen mellem København og Århus i begyndelsen af 2009.

(Morgenavisen Jyllands-Posten, d. 21. november, 2007)

Skrevet af