Scandic skærper rygepolitikken


Det er ingen aprilsnar, når Scandic fra og med søndag den 1. april 2007 sender rygerne ud i forårsluften. Den dag sløjfer Scandic alle rygearealer i hotellernes fællesområder, og for fremtiden vil rygning kun være tilladt uden for hotellerne og på 20 procent af værelserne.

”På Scandic skal vores gæster have mulighed for at bo og leve sundt. Vi tilbyder vores gæster, at de kan sove godt, røre sig frit og spise sundt og økologisk. Nu kan vi også tilbyde røgfrie hoteller” siger Hans G. Frank, adm. direktør Scandic Danmark.

Rygepolitikken på de 19 hoteller skal også ses som en naturlig forlængelse af Scandics samarbejde med Kræftens Bekæmpelse, hvor Scandic i Danmark i fjor indsamlede over 250.000 kroner, som blev doneret til organisationen, øremærket kampen mod brystkræft.

Skrevet af