British Airways-chef vil lukke svage rivaler


Det er blot få måneder siden, at den nye topchef i British Airways, Willie Walsh, overtog posten efter Ron Eddington, men han har allerede markeret sig som modstander af luftfartsselskaber, som drives ud fra politiske og ikke kommercielle betragtninger.
Det er på tide, mener Willie Walsh, at det kriseramte Alitalia holder op med at gå mod den finansielle tyngdekraft. Selskabet må stå på egne ben, uden statsindblanding.
”Det er efterspørgslen, som skal drive et luftfartsselskab og dets ruter, ikke prestige,” siger han til Børsen. ”Hvis det drives ud fra rent kommercielle betragtninger, kommer der andre boller på suppen, for så venter den sædvanlige finansielle hjælp ikke i kulissen.”
Ligeledes er han harm over, at amerikanske selskaber kan fortsætte operationerne, selvom de er i betalingsstandsning.
(Børsen 24.11.2005)

Skrevet af