Weco DSB Travel fusionerer med VIA Gruppen

Dermed er Skandinaviens suverænt største rejsekoncern en realitet, og der er nu et klart spænd ned til de nærmeste konkurrenter på forretningsrejseområdet. Den fusionerede koncern får 132 kontorer i Danmark, Norge og Sverige og en samlet skandinavisk markedsandel på næsten 30 %.
I den fremtidige organisation bliver Axel Chr. Rasmussen direktør for de danske aktiviteter, og er dermed sidestillet med Via Gruppens direktører i Norge og Sverige. Som koncernchef i gruppen fortsætter Pål Asplin. Axel Chr. Rasmussen siger: ”Med fusionen får vi opfyldt vores ønske om at kunne servicere vores kunder på skandinavisk plan. Første fokusområde bliver en integration af reservations- og rapporteringssystemer, således at kunder, der ønsker en skandinavisk løsning vil opleve en ensartet service på tværs af landegrænser”.
Ifølge velorienterede kilder betales fusionen med aktiebytte. De nuværende ejere af Weco DSB Travel får således en aktiepost på godt 27 % i den fusionerede rejsekoncern, og får samtidig to pladser i den fusionerede koncerns bestyrelse.

Skrevet af