Priskrig i vente på USA-flyvninger

I dag ventes Københavns Lufthavne at præsentere Continental Airlines som den næste store oversøiske operatør på København. Continental vil, ifølge Børsens oplysninger, flyve direkte mellem New York og København fra næste forår. Det sker i konkurrence med SAS, og ventes en priskrig at blive en realitet. Det er blot en uge siden, at det blev offentliggjort, at Delta åbner en rute mellem Atlanta og København.
“Vi vil se en priskrig, hvor de nye selskaber meget aggressivt vil sætte priserne ned for at komme ind på markedet. Det er en ny situation for SAS, fordi vi ikke tidligere har set den helt store påvirkning på selskabets oversøiske ruter” udtaler luftfartsanalytiker hos HSH Gudme, Stig Frederiksen, til Børsen.
(Børsen 29.09.2005)

Skrevet af