Dagens Reception

”Jeg har tænkt på at stoppe i mange år, navnlig efter jeg fik min MBA, så jeg kunne bruge den mere. Men jeg har været meget glad for Wasteels Rejser og de fantastiske medarbejder i København og Århus,” siger Ole Egholm til Take Off.



Ole Egholm, der runder de 40 den 18. juni, er kendt for sin årlige analyse af økonomien i Danmarks 100 største rejsebureauer – og fordi han som en af de meget få i rejsebranchen blander sig i debatten og har eftertænksomme synspunkter.



”Nu må vi se om jeg kan leve af at være selvstændig – foreløbig skal jeg have en hamrende lang sommerferie i bl.a. mit sommerhus på Bornholm. Men jeg vil savne rejsebranchen og den tætte kontakt til de mange glade mennesker,” siger Ole Egholm.

Han fortsætter: “Fra jeg åbnede Wasteels i Danmark for 13 år siden, har jeg behandlet virksomheden som var den min egen – selv om vi har en belgiske ejer.”



Efter sommerferien vil Egholm lave brancheanalyser gennem hans selskab Pose Aps.

“Jeg har, udover rejsebranchen, kig på hotelbranchen og reklamebranchen, hvor jeg godt kunne tænke mig at lave tilsvarende analyser i efteråret, og se, om der er interesse blandt de potentielle købere,” siger han.



Ole Egholm afløses på direktørposten af 30-årige Carsten Banke Hansen fra Wasteels’ kontor i Århus.



HB

Skrevet af