Hvem har ansvar for Dash-ulykkerne?

”Måske bliver der truffet en afgørelse om ophævelse af flyveforbudet i dagens løb, men det kan også ske i løbet af weekenden, fordi SLV fortsat savner visse informationer”, siger kommunikationschef Thorbjørn Ancker fra Statens Luftfartsvæsen til borsen.dk.

Undersøgelserne af Dash-flyet, der nødlandede i Aalborg, har vist, at det var tæring i et gevind, som førte til, at en bolt løsnede sig og forårsagede kollaps af højre landingshjul. Det stemmer overens med de påbud om inspektion, der er kommet fra luftfartsmyndighederne i både Canada og EU og de foreløbige resultater fra det andet nødlandede Dash-fly.

Det betyder samtidig, at ansvaret må placeres hos Dash-flyenes fabrikant, Bombardier i Canada, og frikender SAS’ vedligeholdelse af flyene.

Skrevet af