Star Tour satser mere på krydstogter

Star Tour sender nu et nyt krydstogskatalog på gaden for sommeren 2007 og vinteren 2007/2008 med 20 forskellige krydstogter, blandt andet et helt nyt krydstogt i Sortehavet, som sejler gennem Bospurus Strædet og har sit udgangspunkt fra Thessaloniki i Nordgrækenland.

”Vi forventer at sælge mere end 4000 krydstogtsferier i 2007. Det er en stigning på 25 % i forhold til 2006, og det følger den kraftigt stigende efterspørgsel, som vi har set de seneste 2-3 år, fortæller Stig Elling, salgsdirektør i Star Tour.

Star Tours moderselskab, TUI, satser også på krydstogtsmarkedet ved nu at indgå joint venture med verdens største krydstogtsselskab, Carnival Corporation. TUI råder i forvejen over krydstogtskibe i både luksus- og budgetklassen, men har behov for skibe med stor kapacitet i den bedste klasse.

”TUI og Star Tour vil i de kommende år udbygge krydstogtprogrammet yderligere for der er ingen tvivl om, at stigningen i dette marked slet ikke er toppet endnu – det er et næsten uudtømmeligt marked, som jeg spår vil blive dobbelt så stort indenfor de næste tre år, mener Stig Elling.

Skrevet af