Kabinepersonalet i dialog med SAS-ledelsen

Bestyrelsen i kabineforeningen i SAS Danmark har aftalt, at man mødes med SAS ledelsen på fredag for at afslutte debatten om benchmark (niveauet) for lønninger i Norwegian og i SAS. Samtidig er formålet med mødet at finde ud af, hvordan man kommer videre i de forhandlinger, som er bindende nødvendige for begge parter.



I en skrivelse til medlemmerne siger bestyrelsen, at der mandag og tirsdag har været møde internt for at fastlægge strategien. Det ændrer ikke ved, at man fortsat i CAU mener, at SAS’ sammenligning med Norwegian er forkert, i hvert fald når det påstås, at SAS personalet er 20 til 30 procent dyrere.



I brevet står blandt andet om strategien, som man vil tage stilling til, så som: ” SAS ønske om at fremrykke overenskomstforhandlinger, samt SAS behov for besparelser, som følge af den, for at sige det mildt, meget anstrengte økonomi i selskabet.”



Brevet til medlemmerne slutter: “Bestyrelsen er meget opmærksom på det store ansvar, der hviler på os, samt de forpligtelser vi har over for vores medlemmer og vores fælles arbejdsplads.”



SAS ledelsen bekræfter over for Take Off, at der er møde på fredag, men har i øvrigt ingen kommentarer.



-ejv


Skrevet af