Kapitalfonde byder på nødlidende Alitalia

Det er en kendt sag, at Alitalia er nødlidende. Oven i købet endnu mere nødlidende end oprindeligt antaget. Med en fordobling af underskuddet. Den indlysende grund som branchen længe har vidst: Strejker og problemer med at skære medarbejderstaben til. Samt stærke fagforeninger.



Herudover naturligvis brændstofpriserne, konkurrence med lavprisselskaber og svag ledelse.



Da fristen for bud på 30 procent af selskabet i går aftes udløb var det endelig antal tilbud ikke opgivet. Men et par kapitalfonde har oplyst, at de har meldt sig. Det gælder Management & Capital fra Italien samt en amerikansk gruppe. Derimod ser det ud til, at Air France/ KLM har trukket følehornene til sig igen.



Selv siger Alitalia, at der er penge til at fortsætte driften et års tid endnu. Men, det tvivler iagttagere i Italien på. – Nu venter man på en officiel udmelding.

Skrevet af