Flyselskab giver 21. mio. kr. i bonus


Svenske Malmö Aviation fik sidste år et overskud på 63 mio. kr., og heraf giver selskabet nu en tredjedel, eller 21. mio. kr. i bonus til de ansatte. Det giver i gennemsnit den enkelte medarbejder en bonus på 35.000 kr, skriver Travel People og epn.dk.

Malmö Aviation var tidligere ejet af Braathens, men da det norske selskab blev opkøbt af SAS, ønskede dette selskab ikke at malmö Aviation skulle følge med i handlen. Selskabet venter også overskud i indeværende år, men dets chef, Per G. Braathen, ønsker ikke at oplyse, om medarbejderne så endnu engang kan se frem til at modtage en tredjedel af overskuddet i bonus.

Skrevet af