London skal være paradis for fodgængere

Færre biler og flere fodgængere og cyklister. Det er planerne for London i nær fremtid, hvis det står til byens borgmester Ken Livingstone.



Ifølge Times Online skal bilerne væk fra hovedstadens travleste gader, der skal omdannes til store pariserboulevarder flankeret med træer til glæde for både fodgængere og cyklister.



Borgmesteren har også planer om at anlægge en strand ved bredden ved Themsen ved den firesporede Victoria Embankment – i stil med Paris Plage, der hvert år i august tiltrækker fire millioner parisere og turister.



Første del af det grønne projekt vil blive sat i gang i 2009, skriver Turengaartil.dk



Her skal den sydlige side af Parliament Square tættest på Westminster Abbey omdannes til fodgængerzone. Det kommer til at koste 18 millioner pund.



I øvrigt er der netop søsat en ny hjemmeside på dansk som beskriver nogle af de bedste oplevelser, London har at byde på.



På madeinlondon.dk er informationer om shopping, mode, design, kultur, underholdning og tips til London.



Siden har også en oversigt over de bøger og rejseguides ligesom der kan bookes flybilletter og reserves hotelværelse.



Madeinlondon.dk er blevet til i samarbejde mellem VisitBritain, British Airways, Visit London og Radisson Edwardian.

Skrevet af