Flertallet mener det er orden, at statsansatte ikke må modtage bonus

SAS blander sig ikke i, hvordan Statens og Kommunernes Indkøbscentral vil administrere den ny aftale. Således siger salgs- og marketingdirektør Lars Bording til Take Off: “SKI og SKI` s kunder skal selvfølgelig selv beslutte deres personalepolitik, herunder deres rejsepolitikker. SAS har fuld tillid til, at SKI og SKI`s kunder selv administrerer deres rejser i henhold til de rammeaftaler og den rejsepolitik, der er i staten, kommunerne og hos andre af SKI` s kunder.”



Som en udløber af den ny aftale, hvor de stats- og kommunalt ansatte ikke må bruge bonus til private rejser, satte vi spørgsmål til afstemning – og eventuel debat, flere indlæg er allerede modtaget, i quick poll i fredags.



Allerede i aftes havde 780 stemt, og heraf mener 53 procent, at det er i orden med et sådan forbud, mens 47 procent mener det modsatte. Men, tallene svinger meget, og der er tre dage endnu inden afstemningen slutter.

Skrevet af