Endelig glad TV fra cruiseskib

Der er næsten ingen ende på alle de elendige tv-udsendelser vi har set et fra store krydstogtskibe. Værst af alle BBC fra Celibrity (RCCL) for nogle år siden. Som mest gik ud på at følge en danser fra koret, som brækkede benet.



Nu ser det ud til, at vi har lidt at glæde os til. Torben Schou fra Danmarks Radio har været med Freedom of The Seas i Caribien (RCCL) og det kommer der en halv time om mandag 28. januar kl. 20,30. “Verdens vildeste krydstogt” er titlen.



Der var en forsmag forleden i Aftenshowet. Her så det endelig ud til, at man godt måtte være glad, når man er på krydstogt. En dansk familie svømmede hen over oplevelsen sammen med børnene.



Vi undgår vel ikke den med maden, køerne, personer som har fået for meget. og de gamle amerikanere. Men, vi kan da håbe. Det så ikke ud som om udsendelsen går ud på at give os dårlig samvittighed. Eller vende os bort i gru over en sådan ferieform med ødselhed i mad og tåbelige lege ved swimmingpoolen.



Sidste års suveræne oplevelse på krydstogtfronten på skærmen var serien med Hurtigruten i rigtig mange afsnit. Jeg værger mig ved at tro, at en lignende udsendelse nogensinde ville blive vist fra et amerikansk skib. Dertil er miljøet alt for lukket.



Men vi har da lov at glæde os lidt – til bare en halv time.

-ejv

Skrevet af