Norge åbner for salg af SAS

”Det vigtigste er, at SAS holder sig på vingerne,” siger partiets samfærdselspolitiske talsmand og stortingsrepræsentant, Torstein Rudihagen ifølge Boarding.no til NRK.



Arbeiderpartiet har ellers tidligere været imod et salg af de statslige SAS-aktier. De sidste par år har flere talspersoner for den “rødgrønne” koalitionsregering talt for, at Norge skulle købe flere SAS-aktier, hvis Danmark og Sverige valgte at sælge ud.



Næringsminister Sylvia Brustad bekræfter, at AP overvejer at åbne for salg.



”Vi er bekendt med, at SAS overvejer forskellige løsninger for selskabet, også om det vil være en fordel for SAS at få nye ejere,” siger Brustad til NTB.



”Vi ved, at SAS-styret i lang tid har arbejdet med en strategiplan for at sikre virksomheden. Og hvis ikke vilkårene for flybranchen ændrer sig væsentligt, må selskabet være forberedt på omstillinger, mener Brustad.



Det betyder, at der før første gang i historien kan blive politisk flertal for salg af de statslige SAS-aktier i alle de tre ejerlande – Danmark, Norge og Sverige.

Skrevet af