SAS vil ikke sponsorere klubfodbold

Hvis det var de 519, som i sidste uges quick poll stemte om SAS skal fortsætte i et samarbejde om ligasponsorat med dansk fodbold, ville det blive et nej. 62 procent svarede nej, mens 38 procent mente, der ville være en god ide at fortsætte.



“Jeg har fulgt med i afstemningen siger den ansvarlige for SAS-sponsorater i Danmark, direktør Jens Aaløse. “Jeg er overbevist om, at hvis de samme havde kendt vore analyser for sponsoratet, havde de ment det var og er en god ide. Det betyder til gengæld ikke, at vi er sikre på at fortsætte. Den endelige afgørelser, pris kontra ydelser, er til meget nøje vurdering. Inden for en uge eller to har vi en afgørelse, om vi fortsætter i dansk fodbold.”



Det har været nævnt, at I overvejer at gå ind i klubfodbold i stedet for at få en mere markant markedsføring for det samme beløb ?



“Det gør vi ikke, og det er også dementeret, at vi skulle føre forhandlinger med AAB. Vi er en landsdækkende og international virksomhed, som må fokusere på hele landet- og på udlandet. Vi skal sælge billetter overalt og være sikre på, at vi får noget tilbage, når der er tale om et sponsorat som her i sport.



Ejv.

Skrevet af