Københavns Lufthavne har besluttet at standse forhandlingerne om de fremtidige afgifter i lufthavnen og har nu bedt Transportministeren om at afgøre sagen. ”Vi kan konstatere, at vi ikke kan blive enige med flyselskaberne, og at flyselskaberne ikke kan blive enige med hinanden,” siger økonomidirektør i Københavns Lufthavne, Torben Thyregod.
Beslutningen kommer bag på flyselskaberne, som troede, at forhandlingerne ville fortsætte. ”Vi er meget, meget forundrede og stærkt fortørnede. Derfor har vi bedt lufthavnens ledelse om et møde i næste uge,” siger SAS’ informationschef, Mikkel Nielsen.
Hos Sterling mener salgsdirektør Stefan Vilner, at beslutningen afspejler, at Københavns Lufthavne er fløjtende ligeglad med flytrafikken i Danmark. Han påpeger desuden, at det er utilfredsstillende, at det er staten, der skal træffe afgørelse om security-afgiften og transferrabatten, da den ejer 34 pct. af Københavns Lufthavne og 14 pct. af SAS.
(Politiken, 2/7)
Tagget med: SAS