Olympic lukker CPH-rute

Det kommer fra 1. november til at koste otte ud af 11 arbejdspladser hos Olympic Airways i Danmark, at det græske flyselskab med udgangen af oktober lukker sin rute fra København til Athen. Det sker mindre end et år inden Athen i august 2004 er vært for Sommer-OL.



Olympic, der i foråret havde været 20 år i København, flyver i dag fire gange om uge til den græske hovedstad. Det sker i konkurrence med Maersk Air og SAS’ lavprisselskab Snowflake – og fra næste sommersæson også selve SAS.



Olympics tre resterende ansatte på kontoret i Nyropsgade 47 i København vil fortsat booke selskabet. Olympic forventer snart at have aftaler på plads om fx. codeshare med andre flyselskaber fra CPH til Athen.

Skrevet af