Mus stopper SAS-fly – og slange MyTravel Airways-fly

SAS Braathens afgang SK 4104 fra Oslo til Bodø blev tirsdag morgen over én time forsinket af en mus i cockpittet, skriver VG Nett ifølge Boarding.no



”Pludselig hoppede musen op på mig,” siger SAS-kaptajn Geir Skagemo.



Der blev uden resultat iværksat en storstilet musejagt. Et nyt fly blev indsat og musse-flyet trukket i hangar – hvor musen senere blev fanget. For de rejsende gav “musebesøget” en forsinkelse på en time.



SLANGE STOPPER FERIEFLY

På den græske ø Zakynthos må flyene blive stående, når de fredede skildpadder vælger landingsbanen til deres kønsakt.

Og i lufthavnen i Sharjah i De Forenede Arabiske Emirater måtte en Airbus 330 fra MyTravel Airways vente med at flyve, indtil lufthavnspersonalet havde indfanget en dromedar, der havde forvildet sig ind på den forkerte side af hegnet.



Senest har en ca. fem meter lang slange forsinket 211 gæster på et A321-fly fra MyTravel Airways. Flyet skulle lette fra Banjul i Gambia, men flyet kørte på den bane, det skulle starte fra, så kaptajnen en slange på centerlinien.

Slangen var skadet – sandsynligvis efter at være blevet påkørt af et andet fly.



Over radioen bad den danske kaptajn kontroltårnet fjerne den hvæssende gæst. Efter et kvarter på landingsbanen, var dyret slæbt væk, og flyet kunne lette.


Skrevet af