Danske spacentre får brancheforening

Ifølge den nye forenings formand, Ulrik Sort, tidligere direktør på Skodsborg Kurhotel og Spa, skal Danske Spa hjælpe forbrugeren med at sortere i den ”brogede skare” af spa-tilbud.



”Efterhånden er branchen blevet så stor, og der er kommet så mange udbydere af diverse wellness- og spa-ydelser, at der breder sig en usikkerhed hos forbrugerne. De har svært ved at kende forskel på tilbudene, når alle på papiret kan det samme,” siger han.



Ulrik Sort understreger overfor epn.dk, at der er langt fra de mindste welness-klinikkers boblebade til de store spabades professionelle kurbehandlinger.



”Man kan frygte tvivl hos forbrugeren om, hvilke regler og kvalitetsstandarder der ligger til grund for, at et sted kaldes for spa,” siger formanden.



Indtil videre består brancheforeningen af Skodsborg Kurhotel og Spa, Hilton Copenhagen Airport, Ni’mat og Comwell-gruppen, flere medlemmer er på vej. Foreløbig ligger kriterierne for medlemskab ikke helt fast.



”Vi arbejder med visse basiskrav, som skal være opfyldt – f.eks. medarbejdernes uddannelse, udbudet af behandlinger og kvaliteten af maden,” siger Ulrik Sort.

Skrevet af