Der er gået landskamp i SAS

Det ene angreb efter det andet fra norsk side mod SAS, følger efter det andet. Det vil ikke overraske, hvis der er demonstrerende fra det truede Sola-personale i København i forbindelse med bestyrelsesmødet i dag. Der vil i hvert fald være et markant udbud af norske journalister, når der i aften er pressemøde. Og de vil være bevæbnede med byger af spørgsmål til Jørgen Lindegaard og den norske formand Egil Myklebust.



Hjemme i Norge løber en debat med spørgsmål – som for længst er afvist af SAS-ledelsen i Stockholm – om, at dele af SAS/Braathen skal sælges eller ruter udliciteres.



Sidste bidrag kommer nu i form af et debatindlæg fra Espen Andersen, der er lærer på Handelshøjskolen i Oslo. Han fastslår uden tøven, at SAS er gået fallit om tre til fem år. “Det vil også være det bedste. Så kan man komme af med piloter og kabinepersonale med al få høje lønninger. Samtidig bestiller de for lidt,” fastslår han. Og han vil samtidig gerne have en Jan Carlzon-type som afløser for Jørgen Lindegaard.



I Danmark foreslår en del af fagforeninger, nemlig luftfartsfunktionærerne, at en dansk chef skal overtage Jørgen Lindegaards job, nemlig den nuværende adm. direktør for luftfartsselskabet SAS, John Dueholm.



Eneste part, som ikke har blandet sig denne gang i landskampen – men det har de gjort før – er svenskerne. De er til gengæld optaget af Sveriges landskamp ved VM mod Paraguay i aften.



-ejv

Skrevet af