5,8% færre rejste med SAS i marts

SAS koncernens trafik steg med 0,5% trods påskeferien, som påvirker væksten negativt. Cabin factor var uændret i forhold til sidste år og blev 72,3%, mens kapaciteten steg med 0,5%.

SAS koncernens trafik fik en positiv udvikling i marts. Især steg trafikken på de interkontinentale ruter og på ruterne i Europa. Udviklingen var god på flere større destinationer i Europa. Antallet af passagerer faldt med 5,8% til 2,3 millioner som følge af reduktioner primært på de korte ruter i forbindelse med påsken.

“I marts lancerede vi et helt nyt servicekoncept for vores europaruter og i går åbnede vi den nye rute til  San Francisco. Begge satsninger er resultat af, at vi lytter til vores kunder, og det er meget glædeligt at se, at bookningerne til San Francisco udvikler sig som vores høje forventninger”, siger Rickard Gustafson, koncernchef i SAS.

Yielden var 0,8% højere i februar end sidste år og RASK faldt med 0,2%. På grund af at påsken delvist faldt i marts ventes forandringen af yield og RASK i marts at blive negativ sammenlignet med sidste år.