72 af de 154 omkomne i Madrid var fra Kanarie Øerne. Flyet skulle fra Madrid til Las Palmas, da det havarerede ved start i Madrids lufthavn.
Boarding.no skriver ifølge canariposten.com, at erstatningsbeløbene efter ulykken formentlig vil løbe op i flere hundrede millioner kr. Og de penge vil de amerikanske advokater have en bid af.
Prisen for en død efterladt er ifølge Canariposten fra 300.000 til én million euro – dermed kan det samlede erstatningsbeløb blive 380 og 1,2 milliarder kroner. Og 1/3 af beløbet tilfalder de amerikanske advokater.
De amerikanske advokater arbejder efter princippet ”no cure no pay.” Vinder de erstatningssager, snupper de 35 % af det tildelte beløb. Spanske advokater må ifølge spansk lov ikke arbejde efter det princip. Skulle efterladte brugt spanske advokater i søgsmål kunne de blive ruineret – hvis de tabte erstatningssagen.
Allerede 3. september – to uger efter havariet – afgik det første sagsanlæg til flyproducenten Boeing, som ejer McDonnell Douglas, der fremstillede det havarerede fly.

STANDBY.DK Nyt om rejser

