Storstrejke truer SAS i Sverige

Den svenske fagforening Transport truer nu med at lamme flytrafikken i Sverige fuldstændigt fra den 11. oktober. Hvis ikke ledelsen i svenske SAS efterkommer en række krav fra fagforeningen, vil i første omgang 1.200 lastearbejdere nedlægge deres arbejde. Strejken kan efterfølgende udvides til også at omfatte flyteknikere og andet jordpersonale.
Hos SAS i Sverige vurderer ledelsen, at en strejke vil medføre store indtægtstab for virksomheden, og eftersom en transportarbejderstrejke vil ramme bredt, levnes SAS ikke mulighed for at betjene sine passagerer ved hjælp af andre svenske flyselskaber.
(Børsen d. 29.09.2004)

Skrevet af