Selv om der kun var ni konkurser registreret
i Rejsegarantifonden i fjor, var det til gengæld
nok til, at fondens samlede resultat blev et underskud
på 12,5 mio. kr.
Det var først og fremmest Sunny Tours krak i juni i fjor,
der kostede kassen.
Helt præcist tappede bureauet fonden for 11,5 mio. kr.,
hvoraf godt 900.000 kr. blev brugt til hjemtransport.
454 kunder befandt sig ude på feriemålene, men i alt 7.067
endte med at få erstatning for indbetalte beløb.
Næst dyrest var Victours krak i august, som kom til at
koste 983.000 kr., men der var ingen kunder ude at rejse,
da krakket var en kendsgerning.
Til gengæld fik 551 erstatning for indbetalte beløb.

STANDBY.DK Nyt om rejser

