Air Greenland undersøger markedet



”Frem for at finde kunder til vores produkter, vil vi finde produkter til vores kunder,” forklarer salg & marketingdirektør hos Air Greenland, Christian Keldsen, som understreger at en analyse af alle led i kunde-oplevelsen tænkes ind i kunde-undersøgelsen for at give det bredest mulige datagrundlag.



Netop nu afholder Air Greenland fokus-grupper rundt om i Grønland for at få et billede af de rejsendes opfattelse af Air Greenland. Udover fokus-grupper vil der medio juni blive åbnet op for et online spørgeskema på airgreenland.gl. For at motivere folk til at besvare spørgeskemaet, der tager ca. 10 minutter, afholdes lodtrækninger blandt deltagerne om flyrejser.



Rejsende ombord på Air Greenlands flyvninger vil desuden blive bedt om at udfylde et mindre spørgeskema.



”Vi har ønsket at ramme så bredt som muligt, både geografisk i Grønland og blandt udefrakommende rejsende, samt i typen af rejser, så vi får data fra såkaldte frequent travellers, ferierejsende, forretningsrejsende, turister m.fl.” fortæller Christian Keldsen.



Målet med undersøgelsen er en helt ny pris-struktur samt at optimere salget på internettet, både til slutbrugere og virksomheder.

Skrevet af