Kommentaren/Spidsen

Grønlandsk selvtilstrækkelighed og national fanatisme er altid blevet båret frem af landets venstrefløj, det dominerende socialdemokratiske parti Siumut og IA. Endda i en sådan grad at udbrændte landsstyremedlemmer jævnligt er rykket fra de folkevalgtes rækker til vellønnede topstillinger i erhvervslivet. Hver gang med et uhyre ringe resultat omgivet af en hørm af pamperi.



I virkeligheden er netop denne magtfuldkommenhed i et lille samfund som det grønlandske – indbyggertal som Færøerne, Bornholm eller Svendborg – skyld i mange ulykker.



I stedet burde markedsmekanismerne også have lov at udfolde sig på Grønland.



Landstinget og den lokale regering, landsstyret, kunne gennem lovgivning definere rammebetingelserne, ligesom det er tilfældet i ethvert andet demokratisk samfund.



Men i praksis sker det modsatte. I intet andet vestligt samfund er blandingsøkonomien så voldsom. Det er helt uigennemskueligt, hvor erhvervslivet hører op og politikken begynder – og omvendt.



Denne tradition, der stammer fra Grønlands tid som dansk koloni og efter 1953 som amt, blev ført videre efter indførelsen af hjemmestyret.



Eksemplerne på regulært embedsmisbrug har naturgivent været mange.



Hele den politiske kultur er til stor skade for Grønlands udvikling, befolkningens levestandard og fremtidsmuligheder.



I denne tid oplever vi endnu et eksempel på, hvordan grønlandske politikere i forståelig bestræbelse på at værne deres kultur, skyder sig selv og deres vælgere i foden.

Denne gang er det den grønlandske turisme, der skal rammes af snæversynet nationalisme og politisk indblanding – helt ned til, hvilke retter, der skal serveres for gæsterne på landets hoteller.



Beskeden fra de regerende siumut`er er ikke til at misforstå. Danskerne skal ud af turisterhvervet, der skal befolkes af lokale kræfter med grønlandsk etnisk baggrund.



Det forbavser os her til lands, hvor en masse dygtige ledere og medarbejdere af stærkt blandet national herkomst sidder i mange nøglestillinger i dansk erhvervsliv – også inden for rejse- og turistbranchen. Det afgørende i en globaliseret verden må være, hvad folk kan. Ikke hvor de er født.



Hele den anti-danske kurs vil skade Grønland og landets turisterhverv ubodeligt.



Det afgørende er at sikre, at de offentlige embeder besættes af folk med ekspertise. Uanset deres nationale baggrund. Det samme må gælde i det private erhvervsliv. Gennem uddannelsespolitik og uddannelsessamarbejde med Danmark og meget gerne andre beslægtede lande som Canada og USA, skal grønlænderne dygtiggøres. Og det er en glimrende ide at vedtage handlekraftige politikker for Grønlands turisme, der også rummer uddannelse.



Men det er et alvorligt fejlgreb at søge at jage danske erhvervsfolk og turisteksperter ud fra landets erhverv. Og blande sig i, hvordan de enkelte driver deres forretninger.



I mange år endnu vil man have brug for ekspertisen – og danske penge – også når turismen skal forblive en grønlandsk indtægtskilde.



Det andet er at smide barnet ud med badevandet.

Skrevet af